Flaske-Peters Samling  Smedegade 22  5970  Ærøskøbing

          Forside             Åbningstider     Samlingen      Historien        Billeder             Foreningen         Kontakt

Home Åbningstider Samlingen Historien Billeder Foreningen Kontakt

  Klik på en side og få fortællingen om Flaske-Peters Samling

Foreningen Flaske-Peters Samling

Med den den nye museumslov, der trådte i kraft den 1. Januar 2016, blev der stillet nye krav til Ærø Museums aktiviteter. Derfor stiftedes sidst i 2014 Foreningen Flaske-Peters Samling, for at undgå at museets samling af flaskeskibe og skibsmodeller spredtes for alle vinde, og dermed gik en uvis skæbne i møde.

Foreningen Flaske-Peters Samling overtog i marts 2015 bygningerne i Smedegade 22, med det formål at videreføre samlingen i de originale omgivelser. Samlingen, som er deponeret af Ærø Museum, forbliver dermed i bygningerne, hvor den har været udstillet, siden den flyttede ind i den gamle Fattiggård i 1943.

Foreningen, der nu har over 100 medlemmer, har siden ved hjælp af frivillig arbejdskraft fornyet både lokaler og samlingens opbygning, så de nu fremstår mere spændende og indbydende for de mange, der hvert år besøger og beundrer Flaske-Peters Samling.

Der er siden brugt et større beløb på renovering og istandsættelse af bygningen mod Smedegade, så den fremstår tidssvarende, og desuden en omfattende vedligeholdelse og istandsættelse af rammerne for samlingen i baghuset. Samtidig er varme- og ventilations systemer optimeret, altsammen med hjælp fra fonde og donationer. Samlingen modtager ikke offentlig støtte, men entreindtægterne gør det muligt at opfylde foreningens klare mål, at Flaske-Peters Samling stadig skal kunne ses og beundres, som den kulturhistoriske perle den er.